BESTILLING

Hvis du har eget hår, der er over ca. 20 cm langt, så klip det af når det er rent og tørt, senest efter den anden kemoterapibehandling. Efter denne plejer håret nemlig at begynde at falde af.

Få gerne din frisør til at klippe det af, så kan din frisør samtidigt råde dig til en smart korthårsfrisure som du kan have i den tid, hvor håret falder af. Det er nemmere at se et kort hår forsvinde end et langt, så rent psykiskt er det også bedre at få en korthårsfrisure i dette forløb. Du er også meget velkommen i min salon i Købehavn, du kan booke en tid her: http://www.mariasparadisehair.com/online-booking  Det koster en almindelig dame klip

Klip håret af som vi viser i denne video:

Når du har klippet håret af i små hestehaler med elastik på, så læg det ned i en engangsfrysepose, og så ned i en konvolut og send det til os. Husk at skrive afsender på, så vi ved, hvem håret er fra.

Udfyld bestilling nederst på siden.

Ved din bestilling skriver du, om du har nogle specielle ønsker f.eks. om du ønsker mere end en hårtrense. Så tager vi en snak om dine ønsker, så vi kan skabe det hår og udtryk du genre vil have og hvad det vil koste. (obs. Vi laver ikke parykker)

Når vi har detaljerne på plads, går du ind på vores webshop og betaler for din hathair

I webshoppen kan du også betale med din rekvisition fra det sygehus, du er tilknyttet. Se nedenfor, hvordan du gør det.

 

TILSKUD OG REKVISITION

Send din rekvisition fra hospitalet til mail hh@hathair.dk. Når jeg har modtaget den og den resterende betaling på 500 Kr. går vi i gang med at sy din hathair. Her kan du læse mere om tilskud: http://www.hathair.dk/tilskud/

 

HVIS DU IKKE HAR EGET HÅR TIL DIN HÅRTRENSE

Hvis dit hår allerede er faldet af, eller hvis dit hår er under ca. 20 cm langt, kan du få doneret hår fra os. Dvs. hår som er blevet doneret til hathair fra helt almindelige kvinder rundt om i Danmark. Det koster ikke ekstra for dig, men vil være samme pris, som hvis du sender dit eget hår til os.

Da håret er doneret og vi får hår fra mange forskellige hjælpsomme kvinder i hele Danmark, er der stor sandsynlighed for, at vi finder et hår som ligner dit. Du skal bare uploade et billede af dig selv, hvor du stadig har dit hår på hovedet og fortælle os i din bestilling, hvilket hår du ønsker. Så finder vi i fællesskab et hår, som ligner dit eget. Vi sender dig billeder og nærmere beskrivelse af det hår vi har, så kan du vælge det du bedst kan lide. I din bestilling skal du også skrive om du har nogle specielle ønsker, og hvis du ønsker mere end én hårtrense, skal vi i dialog om det, så vi sammen finder en løsning, der passer dig.(OBS. Vi laver ikke parykker)

Derefter igangsætter vi syningen af din unikke hathair. Du betaler i webshoppen.

Med din hathair får du både hårtrense, bambus jersey hætte og ekstra hattefyld.

Leveringstiden er 2-4 uger, men vi bestræber os selvfølgelig på at levere din hathair til dig så hurtigt som muligt.

Du må meget gerne sende et billede/billeder af dig, hvor du stadig har hår, så at vi kan finde et lignende hår til dig. Send dit billede her, husk at skrive dit navn. Hvis du har en rekvisition så husk at sende dokumentet med.

Send mail til hh@hathair.dk

 

Bestillingsseddel

Ved at bruge denne formular accepterer du opbevaring og håndtering af dine data på denne hjemmeside

En bekræftelse på din bestilling vil blive sendt til email adresse.